Skip to content

DET GODE OPSLAG PÅ FACEBOOK

TIP #1 – Links
Fjern linket i din Facebook opdatering efter, at du har indsat det.
På den måde slipper du for et lidt grimt og langt link, og nøjes med at få vist det automatiske preview af den side, du linker til.

TIP #2 – Tiltale
Skriv så vidt muligt “du” og ikke “jer” eller “I”.
Alle læser og opfatter dit opslag individuelt, og vil tales til personligt.

TIP #3 – Variation
Varier dit indhold i dine opslag.
Skift mellem tekst, tekst/billede, link, video og check in. Det vil glæde både dine følgere og Facebooks algoritme.
Se forslag til forskellige Facebook indholdstyper.

TIP #4 – Planlæg
Planlæg dine opslag. Undgå at poste flere opslag samme dag på samme tidspunkt. Planlæg/time dine opslag, så de kommer online på forskellige tidspunkter, og prøv at finde de gode tidspunkter, hvor dine følgere er mest online f.eks. om aftenen, i weekenden eller tidlig morgen.

TIP #5 – Budskab
Undgå flere budskaber i samme opslag. Lav i stedet flere opslag – gerne fordelt på flere dage.

TIP #6 – Rækkefølge
Sørg for at hvert opslag kan læses og forstås individuelt. Gå som udgangspunkt ud fra, at dine følgere ikke ser eller læser alle dine opslag, og ikke nødvendigvis i kronologisk rækkefølge.

TIP #7 – Salg
Minimer antallet af opslag med direkte salg eller tilbud. Undgå at mere end 20% af dine opslag handler om salg. Resten skal være relevant og værdiskabende for dine følgere.

TIP #8 – Før du poster
Lav “Hvad rager det mig – testen” før du poster. Stil dig i dine følgeres sted, og overvej en ekstra gang om det, du er ved at poste, nu er også er relevant for dine følgere.

TIP #9 – Differentier
Diffenteriér dine opslag på Facebook fra dine øvrige opslag på sociale medier. Mange af dine følgere følger dig flere steder, så giv dem som minimum en anden vinkel på historie eller et andet billede. Undgå at dele alt fra din Instagram profil på Facebook, men gør det med udvalgte opslag for at gøre opmærksom på din Instagram side.

TIP #10 – Reager
Når dine følgere giver sig tid til at kommentere på dine opslag, så husk at give et svar, skriv evt. tak eller kvittér med et Like.

Back To Top