Skip to content

Instagram er et interessebaseret socialt medie, hvor brugerne ikke nødvendigvis og oftest ikke har nogen personlig relation, men linkes i netværket i kraft af fælles interesser – kategoriseret ved # hashtaget. Som virksomhed er det hashtaget, der er anvendes til at skabe synlighed omkring firmaet og til at aktivere ens målgruppe.

Instagram adskiller sig fra Facebook ved, at man som bruger ikke skal sende og afvente venneanmodninger, men blot klikker på “Følg”. Alle kan se alt, hvad man lægger op (medmindre man har lukket profil).

Det bærende element er det visuelle med fotos, der kan tilføres en relativt stort udvalg af filtre, som kan få selv det mest amatøragtige foto til at syne interessant. Videoelementer og GIF animationer er i rivende fremgang, og vi helt sikkert blive mere og mere anvendt på Instagram i fremtiden.

Tekstmængden er oftest begrænset.

En af begrænsninger ved Instagram er, at det ikke er muligt at indsætte link (der hurtigere kan konvertere til salg), som vi ser det på Facebook. Dog kan link indsættes i bio, dvs. oppe under firmaet/brugerens navn. Instagram egner sig derfor rigtig godt til branding.

En af fordelene ved Instagram er, at alle opslag vises for følgerne – imodsætning til Facebook, hvor Facebooks algoritme sorterer og udvælger hvilke opslag, der vises for de enkelte brugere. Dette sker ud fra brugernes interaktion med den Facebook side eller person de følger, eller er venner med.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at annoncere på Instagram i Danmark, men da det kører som forsøg i USA, er det blot et spørgsmål om tid, før vi også får denne mulighed.

Læs om mere om hashtag strategi og de forskellige hashtag typer.

Du kan også modtage notifikation, når din favorit Instagrammer poster noget nyt på Instagram. Se her hvordan:

Back To Top